10 myter
om lyn og torden

Sandt eller falsk ?

Er det sikrest at opholde sig i en bil end i et hus, når det tordner? Og kan det være farligt at tale i telefon, hvis lynet skulle slå ned?

Det buldrer og brager, lyner og tordner. Tordenvejrssæsonen har ramt landet.

85 procent af alle lyn rammer Danmark i sommermånederne, mens 10 procent viser sig i maj og oktober, de resterende fem i vintermånederne. Tjek din viden om lyn og torden og se svarene her.

1. Du må ikke søge ly under et træ i tordenvejr

SANDT 

Det er en gammel klassiker, men den er ikke desto mindre sand. Der er en lidt forhøjet risiko for, at lynet vil vælge at slå ned i ting, der rager op i landskabet så som et træ. Det kan betyde, at lynet afledes gennem træets grene og ned igennem én, hvis man skulle have søgt tilflugt under det. Lynet kan også vælge at slå ned i jorden tæt ved træet, og det kan være lige så farligt. Lynafledningen kan gå ned gennem jorden, ind i rødderne og op i gennem dig - derfor skal man undgå træerne, hvis man vil være på den sikre side.

2. Du må ikke slå en paraply op, når det tordner

SANDT

En paraply, en golfkølle og en fiskestang er alle strømførende elementer, og dem bør man undgå at stå med, når uvejret raser. Læg tingene fra dig og lad være med at sidde med dem i hånden. Derudover skal man ikke ønske sig at forblive tør, hvis man befinder sig midt i et voldsomt tordenvejr, det faktisk er en fordel at blive våd. Hvis lynet slår ned i dig, kan det finde på at løbe uden på dig, på den våde overflade og altså ikke gøre ret meget skade indeni dig.

3. Det er mere sikkert at opholde sig i en bil end i et hus i tordenvejr

BÅDE SANDT OG FALSK.

Som udgangspunkt er man beskyttet mod lyn, hvis man opholder sig i et såkaldt Faradays bur - et metalbur, som tillader lynstrømmen at løbe uden på frem for indeni. Et Faradays bur behøver ikke være et metalbur i ordets egentlige forstand - det kan også være en bil eller en bus. Det vil sige, du vil være meget sikker, hvis du kan komme ind og sidde i en bil eller en bus. Du skal bare sørge for at lukke døre og vinduer - og undlade at røre ved noget strømførende. Den opnåede sikkerhed intet har med køretøjernes gummidæk at gøre. Det handler udelukkende om metallet. Lad være med at røre ved noget strømførende. Man tænker måske ikke over, at en radiator eksempelvis kan være strømførende, men hvis lynet slår ned i huset, vil det gerne aflades på strømførende ting - det kan være dit centralvarmesystem, dit elnet og din gasledning. Man kan ikke tilråde at tage sig et bad, mens uvejret står på. Hvis lynafladningen kommer via din bruser, kan du få stød.

4. Hiv stikket ud til dine elektriske apparater, så de ikke går i stykker, hvis lynet slår ned

SANDT

Alt, hvad der er tilknyttet det strømførende net, kan brænde af. Hvis der kommer en strøm igennem, så bliver dine ting ødelagt. Det er derfor en god ide at hive stikket ud på den dyrebare elektronik, hvis man gerne vil være på den sikre side

 

5. Det kan være farligt at se tv i tordenvejr

FALSK

Så længe du ikke rører ved de strømførende ting, er det ikke farligt at se tv i tordenvejr. Det er det derimod for tv'et, der kan gå i stykker, hvis lynet slår ned, som forklaret ovenfor.

 

6. Det kan være farligt at tale i telefon i tordenvejr - både fastnet og mobiltelefon

DELVIST SANDT

Ligesom det kan være farligt at tage bad, røre ved radiatoren og på anden vis være i kontakt med husets eller lejlighedens strømførende elementer, er det farligt at tale i fastnettelefonen, når uvejret raser. Der er dog ikke den samme fare ved at tale i mobiltelefon. Den er ikke forbundet til noget som helst, så den er relativ sikker at snakke i men mobiltelefonen er en ledende genstand, og derfor ikke er 100 procent sikker, hvis man eksempelvis befinder sig udendørs i et tordenvejr. Så læg alt strømførende med ledninger i fra dig, for en sikkerheds skyld.

7. Befinder du dig på en fladt område (mark, golfbane, sportsbane mv.), når uvejret begynder, skal du lægge dig fladt ned på jorden

FALSK

Hvis du befinder dig på en golfbane eller en flad mark, er du det eneste, der rager op. Du skal derfor prøve at gøre dig så lille som mulig og det er ikke kun i højden men også i bredden. Sæt dig på hug og hav hovedet ned mellem benene, man skal bestemt ikke skal lægge sig fladt ned, da man ved at ligge ned øger chancen for at blive ramt, hvis lynet skulle slå ned i jorden et sted i nærheden. Derudover råder man folk til at lukke øjnene og åbne munden, når uvejret er lige op over. Hvis du har lukket mund, og lynet skulle finde på at slå ned i dig, forhindrer du trykket i at komme ud. På samme måde kan øjnene falde ud af deres huler, hvis du holder dem åbne. Det er dog en ekstremt lille sandsynlighed for, at det skulle ske.

 

8. Det er sikkert at køre på cykel i tordenvejr, da cyklens gummihjul afleder et eventuelt lynnedslag

FALSK

Det er en myte, at gummihjul eller gummistøvler sikrer dig, du bør i stedet bør stå af cyklen, gå et stykke væk fra den og gøre sig så lille som mulig, indtil tordenvejret er drevet over.

 

9. Det kan være livsfarligt at svømme i tordenvejr

SANDT

Lynet slår lige så ofte ned i vand som på land. Og det er derfor hverken mere eller mindre sikkert at befinde sig i vand, når det buldrer og brager. Befinder man sig på anden vis på havet, gælder de samme forholdsregler som på land. Sidder du i en kano, kajak eller ombord på en båd, er der ikke meget andet at gøre end at gøre sig så lille som mulig - du kan jo ikke nå ind, så der er ingen anden udvej end at stå det igennem. I en sejlbåd skal man undlade at røre ved strømførende elementer og i stedet søge ned i kahytten.

10. Du kan måle afstanden til lynnedslaget ved at tælle sekunderne mellem lysglimt og tordenskrald

SANDT

Et lynglimt vil kunne ses med det samme, da det rejser med 300.000 kilometer i sekundet, mens lyden først vil komme senere, da den rejser med 333 meter i sekundet. Man kan tælle sig frem til afstanden til tordenvejret med hjælp fra en simpel tommelfingerregel. Hvis du tæller tre sekunder mellem lyset og tordenskraldet, er lynet 1 km væk.

Udskiftning af Hfi relæ

1.860,00 DKK 2.360,00

 

  • Du betaler først ved leveringen
  • Vi giver 500,00 kr for dit gamle HFI relæ
  • Prisen er inkl. levering og montering af vores elektrikere
  • Kobler kun ud 1 ud af 10 gange ved lyn og tordenvejr
  • Giver en bedre personsikkerhed og tryghed

Elektriker
book
her
Book os